Grå stær
Grå stær er det forhold, at øjets linse bliver uklar, hvilket typisk kommer med alderen. Dette betyder, at både læsesyn og afstandssyn bliver svagere og lyset kan blænde én.
Øje

- Forreste øjenkammer
- Linsen
- Glaslegemet
- Synsnerven
Diagnostik
Ved øjenundersøgelsen kan øjenlægen vurdere, om der er behov for operation eller om man kan vente indtil det er nødvendigt. I de fleste tilfælde er det et spørgsmål om tid.
Behandling
Operation for grå stær er en af de hyppigst udførte operationer i verden og dermed også en meget sikker operation. Øjet bedøves med dråber, som gør operationen smertefri og den uklare linse fjernes med ultralyd gennem et snit på under 3 millimeter. Herefter implanteres en akryl linse, som er nøje udmålt til øjet. Selve operationen tager ca 15-20 minutter og er ambulant. Øjenlægen opererer på Bornholms Hospital for sygesikringen.
Brillefrihed efter grå stær operation
Patienter, der ønsker brillefrihed efter en grå stær operation, kan tale med øjenlægen om denne mulighed. Brillefrihed afhænger af den linse, som indopereres i øjet. Dette kræver en special linse, som man selv må betale og derfor er operationen nød til at foregår i privat regi i øjenklinikken.