Operation for grå stær


Operation for grå stær er en af de hyppigst udførte operationer i verden og dermed også en meget sikker operation.
Øjenlæge Jakob Friis har udført over 10.000 grå stær operationer overvejende på Bornholm.
 
Øjet bedøves med dråber, som gør operationen smertefri og den uklare linse fjernes med ultralyd gennem et snit på 2,4 millimeter. Herefter implanteres en akryl linse, som er nøje udmålt til øjet.
Selve operationen tager ca. 10-15 minutter og er ambulant.
 
Øjenlægen opererer på Bornholms Hospital for sygesikringen, samt her i klinikken mod egen betaling, hvor berettiget kan få tilskud fra Danmark eller deres sundhedsforsikring.